Kreditorrente – indlånsrente
Står du en dag og skal låne penge ud til nogen, som har behov for at optage et lån, kan du passende bruge det kendte begreb kreditor om dig selv. Dette er en angivelse af, at det er dig, der giver kreditten. Kreditor aftaler en rente for det lån, der gives til debitor – denne rente kaldes kreditorrente.
Kreditorrenten er derfor den rente, du får, når du låner penge ud. Måske ikke lige til dine venner, men hvis du har et stort selskab, som låner penge ud til andre og måske lever af det, så angives en kreditorrente på lånet. Denne type rente er måske af nogen bedre kendt som indlånsrenten, hvilket er præcis det samme.
Kreditorrenten er den mere populære fagterm for denne rente, som betegner en långiver eller en investor. Modsat debitorrenten, som er den rente, som debitor skal betale kreditor for at låne hos vedkommende.
Den effektive kreditorrente er mindre end den effektive debitorrente, da der tages højde for debitorrenten, når der tales om stiftelsesomkostninger samt løbende bidrag/afdrag.
Som kreditor eller privatperson for den sags skyld er det værd at se sig om efter, hvilke banker eller pengeinstitutter, der giver den bedste indlånsrente. Jo højere rente, jo mere får du tilbage i lommen.
Mere indlån eller udlån
Når du sætter penge i banken, betragtes det som et indlån. Der tales ofte om, at bankerne ikke har behov for mere indlån, da de har mere indlån end udlån. Men alligevel opstår der rift om kunderne, fordi indlånsrenten sættes op. Dette skyldes angiveligt, at bankerne er bange for at miste kunderne og gerne vil beholde dem. Derfor sættes kreditorrenten op, så det er attraktivt for kunderne at blive. Yderligere skal renten være så høj, at den er konkurrencedygtig i forhold til de andre banker, som tilbyder en høj indlånsrente. Dette er til trods for, at de jo egentlig tjener deres penge på at låne dem ud og opkræve debitorrenter. Men de gør det for at holde på kunderne.
Indlånsrenten er populær for folk, der har nogle penge, som de gerne vil have til at vokse sig til endnu flere penge. Da flere metoder som fx aktier er spekulative, er der derimod ingen risici forbundet med at sætte sin opsparing ind på en indlånskonto. Man skal altså ikke spekulere på, om man skal sælge, eller om renten pludselig falder og ens penge intet er værd. Derfor er det den sikre, men også mere langsigtede investering, som kan foretages med ro i sindet og velvidende, at man tjener penge på ikke at yde noget som helst.