Rådighedsbeløb – det beløb du skal leve for

Når du ansøger om et lån, skal din bank bruge dit budget, så de kan se, hvad der er økonomisk ansvarligt at låne dig. Både for din skyld, men så sandelig også for deres egen skyld, så de er sikre på, at de får deres penge igen. Én af de vigtigste ting, som de ser på er dit såkaldte rådighedsbeløb.

Definition på rådighedsbeløbet er det beløb, som du har til din rådighed hver måned, når alle dine faste udgifter er betalt. Det vil altså sige, hvad der står tilbage på din bankbog, når alle dine regninger er betalt. Faste udgifter inkluderer ting såsom:

  • Husleje
  • Billån
  • Benzin
  • Telefon
  • Forsikringer
  • TV

Dit rådighedsbeløb er den sum penge, som du kan bruge til tøj, byen og andet sjov, hvis man kan sige det sådan.

 

Bankens definition af dit rådighedsbeløb

Når du skal optage et lån, vil banken som nævnt se på det beløb, du har til mad og sjov og ballade. Banker ser på rådighedsbeløbet på samme måde, men de beregner det dog ikke altid ens. Nogle banker ser blandt andet udgifter til benzin som en fast udgift, imens andre ikke gør. Det svinger fra bank til bank.

Yderligere er der flere faktorer, der spiller ind, når banken ser på dit rådighedsbeløb. For penge er nemlig ikke lige meget værd alle steder, hvis man kan tillade at sige det så firkantet. Du får mere for dine penge i Udkantsdanmark, end hvad du gør i for eksempel København. Derfor stiller bankerne nogle forskellige krav til dit rådighedsbeløb, og her skuler de til blandt andet til følgende faktorer:

  • Hvor bor du i landet?
  • Hvordan ser dit forbrugsmønster ud?
  • Og så ser de på, hvordan husstandens sammensætning ser ud.

Som nævnt skal du have et større rådighedsbeløb, hvis du bor i storbyerne sammenlignet med på landet, da det her er dyrere at leve. Har du børn i husstanden stilles der også krav til, at dit rådighedsbeløb er større, end hvis du bor alene.

I dag er der gode muligheder på nettet, hvor du kan beregne dit rådighedsbeløb i forhold til de krav, der stilles af bankerne. På den måde kan se du se, om du har en realistisk chance med det lån, du har tænkt dig at søge. Jo større rådighedsbeløb du har, jo større er dine chancer for at låne i banken. Det er svært for bankerne at give et anbefalet rådighedsbeløb, da der som nævnt er flere ting, der spiller ind.